|
Nestor
Bulder
Bine
Xandra
Pinky
|
Hvorfor valgte vi egentlig racen Airedale Terrier.
Min svigermor havde en Airedale Terrier ved navn Bella. Første gang jeg så Bella, blev jeg nu ikke særligt imponeret over hendes udseende. Hun var meget langhåret, men hun var heller ikke blevet trimmet i lang lang tid, fordi Rigmor påstod, at Bella var blevet klippet den sidste gang, den havde været ved en hundefrisør. Så ville Rigmor nu hellere, at Bella var langhåret, end den blev klippet, for det ødelægger jo en airedales pels. Det forstod jeg ikke ret meget af dengang, for jeg anede jo ikke engang, hvad en trimning var.

Bellas temperament og væremåde kunne jeg dog mægtig godt lide, og da jeg jo var vant til de store racer og samtidig var meget forelsket i Jan - ja så kunne jeg da godt affinde mig med, at én af de hvalpe, som Rigmor havde planer om at opdrætte, skulle blive Jans og min.
En hund var vel en hund - troede jeg - men hold da fast, hvor skulle jeg dog blive klogere, også hvad angik trimning. På billedet ser I mit første forsøg på at trimme Bella.
Her på siden finder du de airedales, som vi har haft gennem de sidste 20 år. Vi har prøvet at have både 2 og 3 airedales på samme tid, fordi vi også selv har været opdrætter af racen. Hvordan det forløb, kan du se under Bine og Xandra, hvor der er billeder af deres hvalpe.
Bulder var vores første Airedale Terrier. P.t. har vi "kun" Nestor, men med hans humørsprængte energi føles det næsten som om, vi har mange flere.
|