|
Dyrebare venskaber
Jeg og min familie kan slet ikke forestille os et hjem uden dyr - selvfølgelig ville der nok være mere klinisk rent, men der er så til gengæld ingen af os, som lider af nogle nævneværdige allergier, som man ellers hører så meget om i dagens Danmark.
Vores 2 piger har allerede haft adskillige hunderacer i tankerne, som de måske gerne vil have engang, når de flytter hjemmefra, men de vil
i hvert fald også have en Airedale Terrier.
Stine og Anne har været vant til airedales, lige siden de blev født, så de ved også, at det kræver kærlighed på en konsekvent måde at opdrage dem, ellers render de om hjørner med én, for racen er bestemt ikke dum.
Her sidder jeg med Stine i en bæresele på maven og Bine, Xandra og Bulder har fået kommandoen "SIT" indtil Jan kunne nå at tage billedet.
En Airedale Terrier kan blive super dygtig til både lydighed, agility samt schweiss, hvis den får den rigtige motivation og træning.
Nestor får tit besøg af sin gode veninde, som hedder Donna og hun er også en dejlig Airedale Terrier fra Kennel Ejaas.
De leger kanon godt sammen og får brændt en masse krudt af sig. På billedet ses Donna med sin ejer Karin.
Airedales elsker at lege i sne og vil gerne højt op for at studere omgivelserne. P.t. er det højeste punkt i vores have opstablet fliser, og dem hopper Donna og Nestor tit op på. En Airedale Terrier er ikke bange af sig, men kommer dog sjældent til skade.
En Airedale Terrier er en ven for livet, som gerne vil gøre sin ejer glad men samtidig udfordrer den din humoristiske sans, idet den er god
til at regne den ud på en sjov måde. Den elsker sin families selskab og gør meget for at stille den tilfreds - såsom at blive hevet med til fotografen iklædt en rød sløjfe, men du kan godt regne med, at sløjfen ikke bliver siddende ret længe, for man er vel en hund
og det synes jeg er dejligt, at en Airedale Terrier godt selv kan pointere.
Her i huset har vi haft mange forskellige kæledyr. P.t. har vi 2 kaniner - den ene er en dværg-vædder, som hedder Amy og den anden - som ses på billedet - er en Minirex, som hedder Klara og hun springe meget højt. Her møder Nestor hende første gang.
Vi bor desværre lige op af en togbane, så derfor har der også været stor sorg i det lille hjem, når vi har mistet en kat, som troede den kunne løbe stærkere end toget. Nestor elskede at lege med Lucky som ses på billedet. En dag kom Lucky slæbende hjem med en lam bagkrop. Om det var toget eller en bil, som var skyld i dette vides ikke, men den fik en kongelig begravelse med hver sin tegning fra Stine og Anne.
Alle vore airedales har været glade for de katte, som har boet her i huset. Bimmer var den første kat, der flyttede ind hos os i 1990.
En tidlig morgen hørte jeg tilfredse grynt og smaskelyde nede fra soveværelsesgulvet og jeg fandt til min overraskelse ud af,
at Bimmer diede hos Bine, som på det tidspunkt var indbildt gravid. Ingen tvivl om, at de nød det begge to.
Bimmer var også gode venner med Josephine, som lignede en Tysk Kæmpe Schecke, men om den var helt ren i racen,
kan jeg nu have mine tvivl om, for vi fik den nemlig gratis.
I 1992 overtog vi en dværgpapegøje, som hed Koko. Den var ikke vant til hunde, men var til gengæld god til at bide, så derfor holdt
Bine og Bulder sig også i passende afstand. Koko elskede solbærsaft og det var sommetider svært at få lov til at have sit glas i fred.
Koko var tit ude at flyve og den tillod også at vi kom rimeligt tæt på, men vi passede nu godt på vores fingre og næser.
Den fløj som regel altid selv ind i sit bur, men ellers måtte vi finde handskerne frem.
Vores kat Vicky var af naturlige grunde også meget interesseret i Koko, men vi turde dog alligevel ikke lade de to mødes i det fri,
selvom Vicky havde stor respekt for Kokos næb.
Ja, jeg ved godt, at det ser lidt vildt ud, men tro mig - det var altid Vicky som angreb Xandra først. Vicky blev 10 år og er den kat, som vi fik lov
til at beholde længst. Hun fik P-piller og de gav hende desværre kræft i maven, så dem vil vi aldrig bruge mere - så hellere sterilisere.
Oliver var en sjov kat, som kunne sidde og ligge i de mest mærkelige stillinger. Den elskede naboens kat Laban og de legede
og sov tit sammen. En dag lå Laban langs med skinnerne og var død og få dage efter var Oliver også forsvundet.
Vi søgte forgæves langs skinnerne men fandt ham aldrig til trods for vi også satte efterlysningssedler op rundt omkring.
Vi passede Butler, som var min brors hund. Butler syntes vist det var sjovt at komme på besøg med alle de 4-benede væsener,
der sprang rundt, for vi passede nemlig samtidig min søsters børns kaniner.
Vi har også haft 2 marsvin som hed Sussi og Pjuske. På billedet hilser min svigermors Welsh Terrier, som hedder Sif på en lille dværghamster som hed Penelope. Svigermor ville gerne have haft en Airedale Terrier igen, men Rigmor og hendes mand rejser en del,
så derfor valgte de en mindre race - den er nemmere at tage med under armen.
Jeg har jo været vant til Golden Retriever fra mit barndomshjem og jeg synes bestemt også det er en dejlig race.
Min mor og fars hund hed Basse og han kom tit på besøg. Her hilser han på min hest, som hed Paula.
Hende havde jeg fra hun var 1½ år gammel og til hun blev aflivet som 23 årig.
|
Forside |
Vores hunde |
Resultater |
Udstilling |
Trimning |
Venskaber |
Terrier Træf |
Links | | 
