Hvorfor gå på udstilling?

Ja se, det var nu heller ikke min idé den første gang tilbage i 1989. Svigermor og min mand fik lokket mig til det, fordi de syntes det kunne være spændende at se, hvordan svigermors opdræt kunne gøre sig på en udstilling. Bulder - som på det tidspunkt var knap 1 år gammel - blev gjort klar til dagen af Morten på 81 år, som havde været opdrætter af airedales i 60 år . Vi tog afsted til Herning, hvor Bulder skulle bedømmes af en dansk dommer ved navn I.C. Christensen. Jeg anede virkelig ikke, hvad det var jeg gik ind til, for jeg havde aldrig været

til en hundeudstilling før.

Det virker overvældende, når man første gang træder ind i en udstillingshal, fyldt med alle mulige hunderacer som er sammen med deres stolte og forventningsfulde ejere. Trimmeborde, udstillingsbure og smarte trimmekasser fyldt med en hel masse grej, mødte vores øjne og jeg må nok indrømme, at jeg følte mig lidt malplaceret, for vi havde jo bare et tæppe og en kam med. Jeg fik lidt sommerfugle i maven og svigermor mente, jeg hellere måtte få en Gammel Dansk, men den havde nu ikke den helt store virkning, bortset fra at dommeren højst sandsynligt kunne lugte mig på lang afstand. "Er den ikke lidt tyk?" spurgte dommeren. "Næ, det synes jeg da ikke - er den det?" Han sagde bare: "Hmmmm......" og så studerede han ellers videre uden et ord. Bulder endte da med at få en 1. præmie og det var så det.

Jeg har prøvet både at være på indendørs og udendørs udstillinger.   Hundene føler sig tit bedre tilpas, når det foregår udendørs på noget dejligt nyslået græs.   Her er det Xandra som jeg viser frem og som det ses er jeg højgravid. Stine kom til verden 3 uger efter.     En dommer mærker og studerer hunden på kryds og tværs. Hunden skal så vidt muligt stå stille hele tiden og bl.a. lade dommeren se tænder - ja i det hele taget lade sig beføle på hele kroppen.   Man kan gå til ringtræning, hvor både hund og ejer lærer hvordan det hele forgår.
Her er det Pinky, som er på sin første udstilling. Pinky var en hvalp efter Xandra.   Xandra brød sig ikke meget om udstilling, men Pinky syntes det var sjovt.   En lille pelsbelagt mus med lyd kan sommetider være en fordel af have med i lommen.   Man må som regel gerne bruge diverse lokkemidler, for at få hunden til at vise sig fra sin bedste side. Hvis hunden er glad for godbidder, er det også tilladt - bare man ikke går og smider rundt med dem.   Langt de fleste udstillere udviser Fair Play og prøver ikke bevidst at genere hinanden.
Til venstre er jeg på udstilling med Nestor i Brøndby.   Nestor elsker at være udendørs og bevæger sig meget mere frit og naturligt. Man kan næsten se, at han har et tilfreds smil på læben og halen kækt på strå.   Vi blev Københavns Vinder den dag ved en fransk dommer og vi måtte have kritikken oversat ved en tolk bagefter.       Til højre er det Sisse (Ejaas Nemea Number One) som jeg viser frem. Sisse er Nestors søster og hun er en meget sød og smuk tæve.
	Min svigermor opdrættede jo airedales og  derfra fik Birgit sin første Airedale Terrier, som hed Ludvig.   Senere fik Birgit endnu en airedale derfra, som hed Bonnie. Birgit fik lyst til selv at være opdrætter og fra Bonnis første kuld hvalpe, valgte Birgit at beholde Chiko.   På billedet ses Birgit og Chiko på udstilling i 1996.
Tit er der udstilling både lørdag og søndag henholdsvis i Dansk Terrier Klub og Dansk Kennel Klub.   Man kan ikke just påstår, at der er mange udstillinger i det Nordjyske, men så overnatter vi i en campinghytte.   Birgit og jeg har efterhånden været på et utal af udstillinger sammen. Det er hyggeligt men også hårdt, især når man skal tidligt op på arbejde mandag morgen.	"Hmmm.......ja, jeg ved da godt jeg lige har spist, men din tallerken ser nu også spændende ud.....!"

"Hva' så.....ska' vi sove eller hva'???" tror jeg Nestor spørger Kiki om.

Det er spændende at være på udstilling, men det er situationer som denne, der gør det sjovt at tage afsted gang på gang.