En Airedale Terrier skal trimmes og det er et stort arbejde. Du kan selv lære at trimme, hvis du er i besiddelse af tålmodighed, et godt håndelag og så selvfølgelig det, som driver hele værket - nemlig lysten.    Jeg var på trimmekursus i Dansk Terrier Klub i kreds 14 Vendsyssel i 1990, hvor Laila og Preben Hansen var undervisere. De har været opdrætter af airedales i 35 år og har af samme grund en meget stor viden og erfarenhed indenfor racen.    Laila har siden 1993 været racerepræsentant for Airedale Terrier og Preben er instruktør i lydighed og sidder i DTK's lydighedsudvalg.    Igen var det min svigermor og mand som fik overbevist mig om, at jeg da også kunne lære at trimme, så jeg drog optimistisk afsted til Hjørring sammen med vores første Airedale Terrier, som hed Bulder. Hans pels var trimmemoden og den fældede godt. Vi gik i gang med at trimme kl. 10 og kurset sluttede kl. 16 og man kan vist roligt sige, at jeg var lidt skuffet over min egen indsats til trods for, at der lå en stor dynge hår ved mit trimmebord. En lille stribe ned af ryggen var trimmet væk og det var så det, jeg nåede den første gang!

Her er Nestor 7 måneder gammel og nytrimmet.   Han springer selv gladeligt op på bordet, når jeg skal trimme ham.   Jeg har et hæve/sænke bord, som er lavet af en gammel barberstol og det er absolut en stor fordel for både hunden og trimmeren.

Man lærer ikke at trimme en Airedale Terrier perfekt på et enkelt trimmekursus, selvom man har nok så gode undervisere. Det var bestemt ikke Laila og Prebens skyld jeg ikke nåede mere på mit første trimmekursus, men som jeg indledte med at skrive - så er ens tålmodighed og håndelag nogle yderst vigtige faktorer.    Jeg har været på en del trimmekurser i årenes løb og med tiden får man hurtigheden, og gør sig sine egne erfaringer med lige netop den eller de hunde, man selv har. Ligesom med mennesker er der forskel på hårkvaliteten.

Her er jeg i gang med at trimme lidt på Nestor foran vores campinghytte. Vi var på udstilling i Hedensted og Vejen i august 2008, hvor Nestor blev Bedst i Racen begge dage og vejret var pragtfuldt.    Når man er på udstilling kan man altid finde lidt hist og her, som kan trimmes endnu kortere. Rent pelsmæssigt er der stor forskel på en udstillingstrim og en hverdagstrim, men ens tålmodighed og grundighed skal bruges i begge tilfælde.    Målet for mit vedkommende er nemlig altid at få soigneret min hund ligefra næsespids til halespids, ligegyldigt om det så er til udstillingsbrug eller hverdagsbrug. Til hverdag er det jo også dejligt for både hunden og os, at den ikke går rundt med store "kager" i sit skæg, benhår og sin rumpe.

Lisbet - som I ser på billedet i gang med at trimme en Ruhåret Fox Terrier - var min bedste læremester i kunsten at trimme. Hun lærte mig især, hvor vigtigt det er at opnå et godt samarbejde med hunden, således det ikke bliver en kamp at trimme. Hunden skal simpelthen føle, at den er i gode og sikre hænder og den skal have et frikvarter engang imellem, hvor der er tid til en tissetår, en godbid og lidt sjov.    Lisbet viste mig, hvilke steder i pelsen, der nemt kan danne sig nogle filtkager på ruhårede racer. Hun lærte mig også at klippe poterne ganske tæt på undersiden, klippe negle uden at klippe i, trimme runde poter, flotte benhår og små fine ører + meget meget mere.........!    Lisbet er uddannet hundefrisør og havde sin egen salon i 10 år, men måtte desværre stoppe pga. dårlig ryg.

Her ses en Irsk Terrier, en Ruhåret Fox Terrier hvor man kan ane en Skotsk Terrier i baggrunden samt en West Highland White Terrier    (i daglig tale kaldet Westie). Billedet er taget på en udstilling tilbage i 1996. De er alle blevet trimmet flot op til dagen.

Nestor er usædvanlig sød og rar på et trimmebord, men det har alle vore airedales faktisk været og det skriver jeg altså ikke for at prale. Jeg vil blot gerne understrege, hvor vigtigt det er at lære hvalpen så tidligt som muligt, at det faktisk kan være hyggeligt at blive soigneret.    Birgit fra Kennel Ejaas vænner sine hvalpe til at stå på et trimmebord fra de er helt små, hvor de bliver friseret og nusset om, men det skal holdes vedlige af den kommende hvalpekøber.    Når jeg tænker på mit første trimmekursus bringer det smilet frem og jeg må jo nok tilstå, at jeg har lært meget siden da, men der er altså også gået 18 år. Alligevel synes jeg stadig, der er nyt jeg kan lære og det er egenligt dejligt - især når det er ens hobby.