www.airedales.dk

 

 

 

 

 

 

Udstillingsresultater

 

 

Ejaas Nestor Non Plus Ultra, er den airedale, som jeg har vundet mest med på udstillinger. Han er opdrættet af min gode veninde Birgit Meyer Nørgaard.

 

Han tripper rundt om mig, når jeg begynder at pakke kuffert, for han elsker simpelthen at komme med. Godt nok skal man stå stille mange gange og tit i lang tid, især når vi er med i de afsluttende konkurrencer i den store ring, men det gør han gladeligt for at komme med på ture rundt om i Danmark.

 

Nestor er en livlig og glad hund, som elsker vores 2 piger. Stine har lært ham at "sove" med hovedet ned mellem forbenene - ja selv halen lægger sig til ro og det er næsten det sværeste. Han kan lægge sig på siden og spille "død", sidde smukt og give en "High Five".

 

Nestor blev Dansk Champion, Københavnsvinder og årets bedste Airedale Terrier i 2008. I 2009 er han blevet Klubchampion.


Stor tak til Birgit, fordi du har opdrættet en pragtfuld krudtugle med et herligt temperament og kanon flotte farver.

 

 

 

Simba (Kennel Ejaas Ivanhoe) ejes af Karen og Kristian, som er vores gode venner.

 

Simba er en dejlig familiehund, som elsker sin egen familie, men han syntes alligevel, at det var sjovt at tage med mig på udstillinger rundt om i Danmark.

 

Vi fik et helt specielt forhold til hinanden, selvom Simba ikke var min egen. Jeg havde jo tit besøg af ham, fordi han skulle trimmes og så overnattede vi også tit sammen i campinghytter, når vi skulle udstille både lørdag og søndag.

 

Simba blev til min, hans familie og opdrætterens store glæde både Dansk Champion, Københavnsvinder og Årets bedste Airedale Terrier han i 2003.

 

Når jeg kommer på besøg i Simba's hjem er vores gensynsglæde stor og overvældende. Tænk sig,
at en hunds hjerte kan være så trofast og hengivende år efter år. Simba vil altid have en hel speciel plads i mit hjerte og jeg er utrolig glad for, at vores egen Nestor minder så meget om ham.

 

Tak til både Karen, Kristian og Simba for mange gode og sjove stunder sammen.

 

 

 

 

Fik (Ejaas Isaiah) var jeg så heldig at få lov til at udstille af Edita og Ole, som også er vores gode venner.

 

Fik er en dygtig lydighedshund og det var ikke altid lige let at få ørerne op på ham, fordi han helt sikkert syntes, at udstilling var dybt kedeligt.

 

Det forstår man jo godt, for man skal jo stå stille det meste at tiden.

 

Fik blev Dansk Champion, Klub Champion og Årets bedste Airedale Terrier han i 2005 og det var vi alle stolte over, men oveni det bestod Fik også Dansk Kennel Klubs lydighedsprøve (LP1) med bravour.

 

Edita trimmer selv Fik til både hverdagsbrug og udstillingsbrug og det gør hun kanon flot. Jeg hjalp blot med vask og føntørring af benhår og skæg, men det fik vi til gengæld også mange sjove og hyggelige timer til at gå med.

 

 

Lydighedsresultater

 

Ja, jeg ved godt det er ved at være mange år siden, men sådan går det tit, når man selv bliver instruktør i både lydighed og ringtræning. Ikke desto mindre har jeg valgt at finde de gamle billeder frem med vores egen Bulder, som var en rigtig dygtig lydighedshund. Engang, hvor jeg var til træning, glemte instruktøren næsten, at han havde sendt mig ud af syne i et helt kvarter. Bulder var kommanderet  i dæk og de andre trænede bare videre, alt imens Bulder lå inde midt på træningspladsen - og han blev søreme liggende. Pludselig råbte instruktøren: "Merete, for pokker....jeg havde da helt glemt dig - nu må du gerne komme frem igen!" og jeg gik stille og roligt tilbage og kaldte Bulder på plads igen. Jeg var selvfølgelig pærestolt af ham.

 

I 1992 blev Bulder uofficielt

DTK Jysk Mester i LP1

I 1993 blev Bulder officielt

DTK Jysk Mester i LP1

 

Jysk Mesterskab bliver nu kaldt Danmarksmesterskab for Terrier og bliver ligesom dengang afholdt i Dansk Terrier Klub - Kreds 13,

som har en fin træningsplads og nogle gode instruktører, som selv har terrier og derfor godt ved, hvordan man får det bedste frem i dem. 

Jeg trænede i sin tid i Dansk Terrier Klub - Kreds 14 og endte med selv at blive instruktør i nogle år, men så fik jeg børn og der var ikke

rigtig nogle til at tage over. Hvis du er interesseret i at gå til lydighedstræning i kreds 13, kan du finde dem på min linkside.

 

 

Forside

Vores hunde

Resultater

Udstilling

Trimning

Venskaber

Terrier Træf

Links

Familien

Jakobsen's

Airedales